Klar til kamp? Sådan kommer du i gang med turneringer!

Når du har trænet et stykke tid og begynder at få lidt styr på slagene, kan det være, du får lyst til at prøve kræfter med rigtige kampe. Det er både sjovt, lærerigt – og en fantastisk måde at blive en endnu bedre badmintonspiller på!
 

🔹Introstævner – dit første skridt

Vores egne introstævner er perfekte for begyndere. Her lærer du, hvordan en kamp foregår, og hvad det vil sige at være til turnering – i trygge og hyggelige rammer sammen med dine klubkammerater.
Tilmelding til disse stævner foregår på vores egen hjemmeside under 'Events'
 

🔹Individuelle stævner – næste niveau!

Når du har prøvet et af vores introstævner, eller bare har lyst til at spille turneringer er du klar til den næste skridt: individuelle stævner.

Induviduelle stævner findes for alle niveauer. Du vil typsik starte ud med at deltage i en begynderturneringer. Her møder du spillere fra andre klubber, men alle er stadig nybegyndere. 
Du kan tilmelde dig stævner i hele landet, men langt de fleste af vores spillere deltager i turneringer på Sjælland.


Her stiller du op som dig selv – og møder andre dygtige (og venlige!) spillere fra hele landet. Du vælger selv, om du vil spille:

Har du en makker fra klubben du vil spille med, vælger I hinanden som makker ved tilmelding. Man kan også tilmelder sig med X-makker. Så vil man blive sat sammen med en ukendt spiller, typisk fra en anden klub. Det er her magien sker og venskaber opstår. 

Til induviduelle stævner kan du virkelig mærke, hvor meget du har lært – og hvor sjovt det er at spille mod nye modstandere. Mange af vores unge spillere elsker den spænding og udvikling, individuelle stævner giver!

 

Sådan tilmelder du dig

Du tilmelder dig individuelle stævner via BadmintonPlayer.dk. Første gang skal du oprettes med et badminton-id. Herunder linkes til en guide, der hjælper både spillere og forældre i gang:

📄 Opret brugerprofil/spillerid
📘 Staevne_ABC_marts_2022.pdf - din guide til stævnetilmeldinger

Har du spørgsmål? Så tøv ikke med at skrive til Lars fra ungdomsudvalget på larsdalager@hotmail.com – han hjælper dig gerne i gang!

 

🔹Holdkampe – spil som et team

Holdkampe er en hyggelig måde at spille turnering på. Du er en del af et hold på 4–6 spillere, og sammen tager I ud og spiller mod andre klubber. Det foregår typisk i weekenden og er en super måde at få nye venner og oplevelser på. Se mere HER

 
 

 

🔹Klubmesterskaber – dyst mod dine klubkammerater

Hvert år sidst på sæsonen afholder vi klubmesterskaber, hvor vi spiller mod hinanden i klubben i hver årgang. Det er en festlig dag med masser af kampe, grin og god stemning. Alle kan være med – også begyndere!

 

10