Når du kommer til træning første gang, skal du huske skridsikre indendørs sko (der ikke sætter mærker på gulvet, dvs. er med lyse såler) samt en fyldt drikkedunk (bare med vand).
Du kan sagtens låne ketsjer hos træneren de første par gange. Når du har besluttet dig for, om du vil fortsætte til badminton, vil du være glad for at have din egen ketsjer. Du kan bl.a. købe ketsjere hos RSL, f.eks. via Club-in-Shop. Der findes også mange fysiske og virtuelle butikker for ketsjersport med gode tilbud.
Du skal ikke selv have bolde med.