Du kan være medlem af klubben, selvom du ikke er tilmeldt et træningshold eller har en fast baneleje.
Det kalder vi "frit spil" på ledige baner.
Med dette medlemskab kan du komme i klubben og spille i BBK13´s haltider, når der ikke er holdtræning, fast baneleje eller andre aktiviteter i hallen (f.eks. stævne, fredagscafe mm). Du kan ikke nødvendigvis regne med at spille på faste tider hver uge, men når der er ledigt her og der.
"Frit spil" medlemskaber er personligt. Dine medspiller(e) skal også være tilmeldt "frit spil", alternativt være tilmeldt træningshold, være fast banelejer eller være i familie med et ungdomsmedlem i BBK13..
I halplanen kan du se, hvornår klubben har haltid, herunder hvornår hallen er optaget af holdtræning og fast baneleje..
I kalenderen kan du se, hvornår klubben bruger haltiden til andre aktiviteter.
I skoleferien er der normalt ikke almindelig ungdomstræning, og du kan da bruge dit "frit spil" til at spille på de ledige baner.
NB! Klubbens trænere har til tider individuel træning med en eller flere ungdomsspillere, og disse individuelle træninger står ikke altid i kalenderen. Individuel træning har forrang for "frit spil".
Du finder tilmeldingen til frit medlemskab under "Tilmelding"