SMASHER CUP
3-dages klubtur til Bornholm
Tag med til Bornholm i første weekend af efterårsferien på årets fedeste klubtur!
Det bliver 3 dage med masser af badmintonkampe, hygge og klubfællesskab i Aakirkebyhallerne. Turen er for ungdomsspillere og forældre, og alle er velkomne! Vi plejer at være 35-40 spillere og 10 voksne (forældre og trænere) afsted - og vi kan være mindst lige så mange i år!
Under opholdet overnatter vi på Hans Rømer Skolen, kun 8 minutters gang fra hallerne. Man skal selv medbringe madras og sovepose/dyne. Spisning foregår i hallen.
Det er en turnering for alle U11-U19 ungdomsspillere (f. 2007-2016) i rækkerne A, B, C og D (hvor D er begynderrækken).
Man kan stille op i to ud af tre kategorier: single, ren double og mixdouble.
Som ved alle individuelle turneringer spilles der inddelt efter alder og niveau, så der er noget for alle niveauer. Er du begynder og i tvivl om, hvorvidt det kunne være noget for dig, så spørg din træner.
Smasher Cup er en åben og pointgivende til ranglisten.
Der arrangeres fælles transport med Bornholmerbussen.
Afgang fredag inden efterårsferien ca. kl. 18.00 fra Kbh H
Hjemkomst mandag i efterårsferien ca. kl. 19.30 (Kbh H)
Præcise tidspunkter og andre vigtige informationer følger i et infobrev, når vi nærmer os afgangsdatoen
For dem, der ønsker det, er det naturligvis muligt selv at stå for transporten.
Er der forældre, der har lyst til at tage til Bornholm på egen hånd, er man selvfølgelig velkommen til at kigge ned i hallen og se nogle fede kampe.
Se de aktuelle priser under eventet, hvor du også tilmelder dig.
Priserne i 25-26 er
|
Med fællestransport t/r |
Med fællestransport én vej |
Uden transport |
Spillere |
1335 |
1175 |
1015 |
Forældre |
1045 |
885 |
725 |
Priserne dækker stævnegebyr (for spillerne), forplejning og overnatning på Hans Rømer Skolen (medbring selv madras og sovepose) samt fællestransport.
I 25-26 har klubben fået tildelt et legat fra Widex med det formål at støtte fællesskabet og vores klubtur til Bornholm. Derfor har det være muligt at sænke deltagerprisen med 150 kr. pr. deltager :-)
Du tilmelder dig på hjemmesiden under ”Event”, både som spiller og som forælder. Bemærk, at vi forbeholder os retten til at række ud til forældre til de yngste sillere med henblik på turdeltagelse, hvis der ikke er nok forældretilmeldinger blandt de yngste spillere.
Tilmeldingsfrist 31. august (i 25-26 - tjek eventen på eventsiden)
Vi håber, at rigtig mange spillere og forældre har lyst til at tage med og glæder os til en superfed tur!
Ungdomsudvalget / Lars, Camilla, Anne Kathrine og Anne
PS. Du kan læse hele invitationen fra AaIF HER
Ordforklaringer for nye i badmintonturneringsverdenen:
Ren double: Du er makker med en af samme køn (hhv. herredouble og damedouble)
Mixdouble: Du er makker med en fra det andet køn
x-makker: Du tilmelder dig en doublekategori uden at have en makker på forhånd – det plejer der at være flere, der gør. Stævneledelsen sætter jer så sammen i doublepar (ved lodtrækning), så du ender som regel med at få en doublemakker fra en anden klub (og det kan være ret skægt!). Du får besked om, hvem din doublemakker er, når kampprogrammet bliver sendt ud – normalt en uge før selve stævnet.
U-numre: (U11, U13, U15 og U17/19). Kampe spilles aldersopdelt efter disse grupper. Du kan læse mere om, hvad det betyder HER