INDMELDELSE

For at melde sig ind i klubben skal man oprette en profil her på siden. Det sker ved at klikke på "Opret profil" øverst på siden til højre. Udfyld dine personlige oplysninger og tryk "Opret profil". Når du har gjort dette, modtager du en mail med et aktiveringslink, som du skal klikke på for at fuldende oprettelsen af din profil. Herefter kan du tilmelde dig hold og baneleje.

 

FORNYELSE

Det er nødvendigt at forny sit medlemskab - og eventuelle ventelistepladser - i hver sæson. 

I slutningen af hver sæson modtager alle medlemmer en mail med påmindelse om fornyelse af medlemskab.
Ungdomsmedlemmer, der har givet forhåndstilsagn om at fortsætte i den ny sæson, får samtidig besked om, hvilke(t) træningshold de er blevet forhåndstildelt.

Tilmelding til kommende sæson åbner 1. juli på klubbens hjemmeside.

UDMELDELSE 

Send en mail (info@bbk13.dk) eller brev til klubben med oplysning om navn og spilletid. Afmelding fra hold og faste banetider sker automatisk ved udgangen af sæsonen 31. maj. Udmeldelse i løbet af sæsonen kan ske pr. 31. december.
OBS! Som ungdomsspiller skal du meddele til info@bbk13.dk eller ungdom@bbk13.dk, at du stopper (hvad end det sker ved sæsonslut eller i løbet af sæsonen), så vi kan afmelde dit basiskontingent (der ellers trækkes fra din konto - uafhængigt af at du ikke fornyer din holdtilimelding).

Har du ved indmeldelse eller senere modtaget en adgangsbrik, skal du ved udmeldelse aflevere den tilbage for at få dit depositum tilbagebetalt. 
Du kan f.eks. aflevere brikken i ungdomsudvalgets træffetid. Du finder tiderne HER.
Såfremt brikken ikke tilbageleveres, annulleres brikken, således at adgang til hallen ikke længere er muligt. Du kan sende brikken til klubbens adresse eller lægge den i postkassen (ude ved vejen), men i så fald er det nødvendigt tydeligt at angive navn og hvortil du ønsker tilbagebetalingen sendt.