Når du har gået til træning i et stykke tid, får du måske lyst til at deltage i stævner og spille kampe mod andre – f.eks. fra andre klubber.

Der er mange muligheder for at prøve kræfter med at spille turnering.

Du kan f.eks. starte med


  • Introstævner – vores egne interne stævner for begyndere, hvor du lærer hvad det vil sige at spille kampe og være til turnering
  • Begynderturneringer – turneringer for begyndere, hvor deltagerne kommer fra forskellige klubber. Bliver f.eks. afholdt af DGI – også i vores egen hal
  • Holdkampe – turneringsform, hvor du som en del af et hold på 4-6 spillere tager af sted en weekenddag og spiller mod hold fra andre klubber. Se mere HER
  • Klubmesterskaber – vores egen turnering, hvor vi spiller mod hinanden, inddelt efter alder. Det er altid hyggeligt og sjovt. Man kan sagtens stille op som begynder – turneringsspillerne er gode til at tage hensyn til de mindre erfarne   


Når du har prøvet en eller flere af ovenstående turneringsformer, er du klar til den næste udfordring, som er individuelle stævner.

Ved et individuelt stævne stiller du op som individuel spiller og møder andre dygtige (og rare!) spillere fra andre klubber. Du kan stille op i single, ren double og/eller mixdouble

Man tilmelder sig via hjemmesiden badmintonplayer.dk. Der er altid nogen, der gerne vil hjælpe dig med at komme i gang med det praktiske. Skriv f.eks. til Niels eller Lars fra ungdomsudvalget.

Vi afholder også forældremøder i starten af sæsonen, hvor du bl.a. kan høre om stævner og stævnetilmelding mm.


Du kan læse mere i vores egen Stævne-ABC:

Staevne_ABC_marts_2022.pdf
NB. Vær opmærksom på versionsdatoen, da regler kan ændre sig fra sæson til sæson.

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram