INTROSTÆVNER


For nye spillere, der er interesserede i at snuse til turneringsspil, afholder vi introstævner to gange årligt (i september og i marts).


Her har du som begynder / ny i turneringsverdenen mulighed for at komme og spiller nogle gode kampe og lære om regler i teori og praksis
Du (og dine forældre) kan f.eks. lære
- hvem dømmer kampene?
- hvordan ved jeg, hvornår det er min tur til at spille? Og hvem jeg skal spille mod? 
- hvordan er man et godt badminton-publikum?
Du træner at spille kamp - vi spiller single på en hele baner.
Under kampene er der trænere og andre turneringserfarne spillere klar til at hjælpe jer med at huske alle reglerne og svare på spørgsmål – også fra forældre.

Du har en sjov dag og får spillet nogle gode kampe mod andre Birkerød-spillere på din egen alder og dit eget niveau.


Der er også rigtig meget for dine forældre at lære! Både om fair play og om publikums rolle under kampene og om hvordan man tilmelder sig til stævner og meget mere.


Vigtigt: Ligesom til et rigtigt stævne skal man huske at melde afbud, hvis man bliver syg. Man må heller ikke komme for sent, og du skal have meldt din ankomst ved dommerbordet i cafeen senest ved turneringens start. 


Forældre, der har lyst til at lære hvordan man afvikler en turnering (kalder kampe ud mm) eller gerne vil hjælpe til i cafeen, kan tilmelde sig dette i forbindelse med tilmeldingen til stævnet (under "Event").

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle