UNGDOMSSPILLERNES STÆVNE-ABC

Har du aldrig prøvet at være til stævne, og har du brug for at få dig en bedre ide om, hvad det går ud på?

Så læs med her - her står også alle "selvfølgelighederne" :-) 
 
Hvis du efter læsningen stadig er utryg eller forvirret eller har helt konkrete spørgsmål, så snak med din træner eller med ungdomsformanden. 
 
 
Hvad er et stævne?

Et stævne er en begivenhed, hvor der bliver spillet kampe i en turnering. I en turnering er spilles der kun kampe og der kåres en vinder i hver række). Desuden kan der ved store stævner være andre aktiviteter, f.eks. af social karakter (badmintonlege med instruktører, svømmehalstur, computerspil el. lign.) eller stande med mulighed for at købe billigt sportsudstyr mm. Stævner arrangeres af et forbund (DGI eller BadmintonDanmark) eller af individuelle klubber. Nogle ungdomsstævner er åbne for spillere fra alle rækker og aldersklasser, andre er specialiseret inden for bestemte rækker og/eller årgange. F.eks. findes der begynderstævner, der kun er for D-spillere (den laveste række) eller elitestævner kun for Mesterrække-spillere etc.

Hvordan foregår det?

Ca. en uge før stævnet/turneringen (normalt om mandagen) offentliggøres kampprogrammet (se nedenfor), der viser, hvornår du skal spille og mod hvem.

Når du ankommer til hallen/spillestedet, melder du din ankomst ved dommerbordet. Orienter dig i hallen, dvs. læg mærke til, hvor de forskellige baner er, og om der evt. er flere haller. Læg også mærke til hvor tavlen med kampnumre står.

Varm op

Hold dig klar (følg med i kampnumrene – NB. De kommer ikke nødvendigvis helt i numerisk rækkefølge)

Fyld din drikkedunk

Når dit første kampnummer bliver råbt op, går du til dommerbordet, hvor du møder din makker (sig hej og giv evt. hånd J) og får udleveret en kampseddel og en ny bold.

I går så til banen og stiller jer i hver sin banehalvdel. Normalt spiller man lige et par bolde først for lige at mærke bolden, gulvet, lyset mv.

Ofte vil en tilskuer tilbyde sig som (point)tæller; ellers kigger I jer omkring og beder en om at gøre det. Tælleren sidder på siden af banen ved nettet og fører pointpladen, efterhånden som kampen skrider frem. Tællerne skal kun holde styr på pointene. Det er jer selv, der dømmer. Dvs. I skal ikke spørge tælleren til råds, ligesom tælleren i det hele taget ikke skal blande sig i kampen.

Når I har slået et par bolde, går I i gang.

Inden kampen starter, afgør I hvem der skal starte med at serve: En af jer skyder bolden højt op i luften. Når bolden falder ned på gulvet, er det den spiller, som spidsen af bolden peger på, der skal serve først.

Hvis bolden bliver for ødelagt undervejs, går en af jer op til dommerbordet og får en ny (ofte skal man medbringe og aflevere den gamle bold).

Efter hvert sæt skriver i pointscoren på kampsedlen.

Når kampen er slut, giver I hinanden hånden og siger ”Tak for kampen” og evt. ”Du spillede godt”. Vinderen af kampen afleverer kampsedlen (og evt. den brugte bold) ved dommerbordet.

 

Hvordan foregår selve kampen?

I spiller til 21, bedst af tre sæt.

Når den første spiller når 11 point, må I tage en drikkepause. Det samme når I går til et nyt sæt. Efter hvert sæt skifter man side. Spiller I et tredje sæt, skifter I også side, når første spiller når 11 point.

Ellers bliver I på banen under hele kampen, undtagen hvis der skal hentes en ny bold.

Hvis du har en ven, forælder, træner mv. med, må vedkommende kun give dig coaching på bestemte tidspunkter – du kan se en oversigt over reglerne her

Det er jer selv, der dømmer kampen: Man dømmer selv på egen banehalvdel. Hvis man er i tvivl, gives pointet til modstanderen. Dette gælder begge veje – respekter din modstanders domme. Hvis du oplever, at modstanderens domme systematisk er helt i skoven, så sig det til vedkommende.

Når du server: Hold øje med, om din modstander er parat (står stille og kigger op)

Når din modstander server: Sørg for, at det er tydeligt, hvornår du er parat (stå stille og kig op).

Hvis du gentagne gange oplever, at din modstander server, før du har vist, at du er klar, skal du påtale det over for ham/hende.

Hvis man lige efter serven opdager, at man står i forkert servefelt, kan man stoppe bolden og tage den om.

Når kampen er slut: giv hånd

 

Hvornår er der stævne/turnering?

Du kan se oversigten over alle stævner/turneringer på www.badmintonpeople.dk

 

Hvem kan deltage?

Alle – også begyndere – kan deltage i stævner/turneringer. Det er dog en god ide at have spillet lidt, inden man prøver første gang.

 

Hvad betyder de forskellige U-numre og rækkebetegnelser (A,B, C osv.)?

U-numrene har med alderen / årgangen at gøre. Bogstavet fortæller noget om dit spilleniveau.  Se desuden her 

 

Hvordan tilmelder man sig?

Du tilmelder dig på badmintonpeople.dk. For instruktion, se her 

Du stiller op som enkeltperson (eller evt. double). Du tilmelder dig ca. ½-1 måned inden på badmintonpeople.dk.

Hvis du tilmelder dig til double, kan du enten på forhånd have aftalt med en makker at stille op sammen, eller du kan tilmelde dig ”med x-makker”, som betyder, at stævneledelsen sætter dig sammen med en anden doublespiller i den rigtige række og årgang.

 

Hvad koster det?

De fleste stævner koster 150-200 kr. at deltage i (pr. single)

 

Hvad er et kampprogram og hvordan læser jeg det?

Når tilmeldingsfristen er udløbet, lægger stævneledelsen et kampprogram, dvs. et system for hvem der spiller mod hinanden hvornår. Ud over at inddele spillerne efter alder og række viser kampprogrammet hvem der er sat i pulje med hvem. Er der f.eks. 16 spillere tilmeldt inden for samme årgang og række, deles de normalt op i fire puljer à fire spillere. I puljen spiller alle spillere mod alle; dvs. hver spiller får tre kampe. Resten af turneringen spilles efter Cup-systemet, dvs. vinderne af puljerne spiller semifinaler mod hinanden, og vinderne af semifinalerne spiller finale mod hinanden.

Hver kamp har et nummer, som stævneledelsen råber op, når kampen skal spilles. Læg mærke til dine kampes numre.

Når kampnummeret bliver råbt op, bliver der også sagt, hvilken bane kampen skal spilles på.

Bemærk, at det er ca.-tider, der står i kampprogrammet. Står der f.eks., at ens første kamp starter kl. 14, bør man være til stede senest 13.30. Også selvom den måske bliver 14.30, inden kampen rent faktisk bliver spillet.

Som regel er kampprogrammet lagt i Cup2000-systemet. Det er et computerprogram, der også har et webinterface, så du altid kan se dine kamp-tider mv. på nettet. Ofte indtaster stævneledelsen resultaterne undervejs i Cup2000, så du også kan følge med i, hvordan det går i kampene – eller du hjemmefra kan følge med i kammeraters kampe J

 

PDF – Sådan læses et kampprogram

 

Hvad er fairplay?
 
Fairplay er dels et spørgsmål om at følge reglerne, dels – og nok i endnu højere grad – et spørgsmål om at ”opføre sig ordentligt”, følge de uskrevne regler og have tillid til, at modstanderen gør det samme. Dvs. døm efter bedste evne, vær høflig; sig f.eks. undskyld, hvis du kommer til at ramme modstanderen med bolden (det er slet ikke forbudt at gøre det og det giver point, men derfor kan man jo godt være medfølende, hvis det gør fysisk ondt, når bolden rammer), eller hvis din bold sniger sig over nettet og skifter retning undervejs (det er heller ikke forbudt – normalt vinder sådan en bold point, men den er møgfrustrerende for modspilleren, så også her er det god stil at vise medfølelse). Træk ikke tiden ud eller forvir din modstander ved f.eks. ”lige at skulle sætte håret” eller være uklar ift. om du er klar til at modtage serv eller ej.
 
For tilskuernes vedkommende er det også et spørgsmål om at opføre sig pænt. I badminton er man stille, når der spilles. Mellem boldene må der naturligvis klappes (men ikke coaches) Der klappes, når en spiller har spillet godt, IKKE når modstanderen begår fejl

 

Hvad kan forældrene bidrage med?

Generel støtte, opmuntrede ord, catering J. Se reglerne for coaching under ”Hvordan foregår selve kampen?”. Hvis du som forælder ikke selv har forstand på badminton, kan du spørge din spiller: ”Ved du selv, hvad du kan gøre bedre?”

 

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver forhindret i at møde op?

Meld afbud til stævneledelsen, så snart du ved, at du ikke kan deltage. Måske har de en venteliste af spillere, der gerne vil overtage din plads.

 

Hvad gør jeg, hvis min modstander ikke dukker op?

Du meddeler det til stævneledelsen. Bliver kampen ikke spillet, fordi modstanderen ikke kommer, vinder du på ”walk over”, dvs. uden kamp.

 

Hvem får præmier?
 
Som regel er der præmie/ medalje til nr. 1 og 2.

 

Hvad er ranglistepoint, hvornår får man dem og skal man selv holde styr på, hvor mange man har?
 
Hvis du vinder din række i en turnering eller får en høj placering i forhold til antallet af deltagere, tjener du ranglistepoint (efter et sindrigt system, som er beskrevet her (især § 6.1). Stævneledelsen indrapporter dem til badmintonpeople, og her bliver der holdt styr på dine point. Du kan altid gå ind på badmintonpeople.dk og tjekke, hvor mange point du har.
 
Når du har tjent et vist antal point, rykker du en række op (antallet af point, der kræves, afhænger af alder, nuværende række og køn – se reglerne her (især §7.1).
Det betyder, at næste gang du melder dig til en turnering, skal du tilmeldes i den nye række.
 
Hvis du siden tilmelding til en turnering er rykket op i en højere række, kan du stadig godt deltage i den række, du er tilmeldt i. Du får så bare ikke nogen ranglistepoint. Ofte kan man ved at kontakte stævneledelsen blive overført til en højere række.

 

 

 

 

 

 

 

Banner